GnuPG Gentoo brugervejledningHvad denne vejledning indeholder Denne vejledning regner med at du har nogenlunde kendskab til public-key kryptografi, kryptering, og digitale underskrifter. Hvis dette ikke er tilfældet, så spring til Offentlig nøglekryptografi eller tag et kig på GnuPG håndbogen (engelsk) kapitel 2, og så kom tilbage. Denne vejledning vil lære dig hvordan man installerer GnuPG, hvordan man laver et nøglepar, hvordan man tilføjer nøgler til din nøglering, hvordan man tilføjer sin offentlige nøgle til en nøgle-server og hvordan man signerer, dekrypterer, verificerer eller dekoder meddelelser, som du sender eller modtager. Du vil også lære hvordan man krypterer filer på din lokale computer for at beskytte dem mod at blive læst af andre personer. Installation af den nødvendige software På et meget basalt niveau skal du emerge gnupg. Mange programmer i dag har en slags understøttelse for gpg, så at have crypt i dine USE-flag er sikkert en god idé. Hvis du ønsker at benytte en email klient, som kan bruge gnupg, kan du anvende pine (emerge pinepgp), mutt (emerge mutt), Mozilla/Netscape Mail, evolution (evolution er en GNOME klon af Microsoft Outlook) og KDEs egen KMail (KMail er en del af kdepim pakken). Kgpg er måske af interesse hvis du bruger KDE. Dette lille program giver dig mulighed for at generere nøglepar, importere nøgler fra ASCII filer, signere og importere nøgler, eksportere nøgler, og et par flere nyttige ting. 2. At generere din nøgle og tilføje den til din offentlige nøglering For at generere din nøgle, bare kør gpg --gen-key. Første gang du kører den, vil den lave nogle mapper; kør den igen, og den vil lave de aktuelle nøgler:
Her kan du vælge den type nøgle du vil bruge. De fleste brugere vil vælge den normale DSA og ElGamal. Det næste er størrelsen på din nøgle - husk at jo større den er, desto bedre, men brug ikke mere end 2048 med DSA/ElGamal nøgler. Normalt 1024 er mere end nok til almindelige emails. Efter størrelse kommer udløbsdatoen. Her er lavest det bedre, men de fleste brugere kan bruge en nøgle, som aldrig udløber eller fra 2 til 3 år.
Nu er det så tid til at indtaste nogle personlige informationer omkring dig selv. Hvis du har planlagt at sende din offentlige nøgle til andre mennesker, skal du indtaste din rigtige email-adresse her.
Nu skal du indtaste koden 2 gange. Det er en god idé at bruge en stærk kode. Hvis nogen får fat på din private nøgle og bryder din kode, vil de være istand til at sende beskeder signeret af *dig*, som alle vil tro vitterligt er signeret af dig. Nu vil GnuPG generere din nøgle. Hvis du flytter med musen eller spiller en mp3 i baggrunden, vil det hjælpe på hastigheden, da den genererer en masse tilfældig data. Generere et tilbagetrækkelsescerfifikat
Efter du har lavet dine nøgler bør du lave et tilbagetrækkelsescertifikat. Ved at gøre dette, bliver du istand til at tilbagetrække dine nøgler i tilfælde af at noget slemt sker for dine nøgler (nogen får fat på din nøgle/kodeord)
gpg --list-keys-kommandoen vil vise dine nøgler i din offentlige nøglering. Du kan bruge det til at se ID'en af din nøgle så du kan lave tilbagetrækkelsescertifikatet. Nu er det en god idé at kopierer hele .gnupg-mappen og tilbagetrækkelseiscertifikatet (i ASCII - revoke.asc) til at sikkert medium (2 disketter eller en CDR, som du gemmer et sikkert sted). Husk at revoke.asc kan blive brugt til at tilbagetrække din nøgle og lave den ubrugelig i fremtiden.
For at eksportere din nøgle, skriver du gpg --armor --output john.asc --export john@nowhere.someplace.flick. Du kan nærmest altid bruge ID'et af din nøgle eller noget, der identificerer nøglen (her bruger vi email-adressen). Nu har vi en john.asc, som kan sendes til venner, eller et sted på en webside, så folk kan kommunikere sikkert med ham. For at tilføje filer til din offentlige nøglering, skal du først importere den, så tjekke dets fodspor, og efter du har verificeret fodsporet, bør du validere det.
Nu vil vi tilføje Luis Pinto's (en af mine venners) offentlige nøgle til vores nøglering. Efter at ringe til ham og spørge ham om hans nøgles fodspor, sammenligner jeg fodsporet med det jeg får fra kommandoen fpr. Eftersom nøglen er autentisk, tilføjer jeg den til nøgleringen. I dette opsatte tilfælde, vil Luis's nøgle udløbe 2003-12-01, og jeg bliver derfor spurgt om jeg vil have mit signatur til at udløbe det samme tidspunkt.
3. Udveksling af nøgler med en nøgle-server Afsendelse af nøgler til nøgle-server Nu da vi har din nøgle, er det formodentlig en god idé, at sende den til en nøgle-server. Der er masser af nøgle-servere i verden, og de fleste af dem udveksler nøgler imellem dem. Her skal vi sende Luis's nøgle til pgp.mit.edu nøgle-serveren. Den bruger HTTP, så hvis du har brug for en proxy til HTTP trafik, glem ikke at sætte den. (export http_proxy=http://proxy_host:port/). Kommandoen for at sende nøglen er: gpg --keyserver pgp.mit.edu --keyserver-options honor-http-proxy --send-key 75447B14 hvor 75447B14 er nøgle ID. Hvis du ikke har brug for en HTTP Proxy til HTTP trafik kan du fjerne: --keyserver-options honor-http-proxy. Du kan også sende andre folks nøgler, som du har signeret til nøgle-serveren. Vi kunne sende Luis Pinto's nøgle til nøgle-serveren. På denne måde kan nogen som stoler på din nøgle bruge det signatur, som du har lagt på nøgle-serveren, til at stole på Luis's Nøgle. Afhentning af nøgler fra nøgle-server Nu vil vi så prøve at søge for Gustavo Fellisbertos nøgle og tilføje den til John Does nøglering (i tilfælde af at du ikke har opdaget det endnu, er Gustavo Felisberto personen, som har skrevet denne guide :) ).
Som du kan se i svaret fra nøgle-serveren, har jeg et par nøgler indrykket på nøgle-serveren, men jeg bruger kun B9F2D52A for tiden. Nu kan John Doe få den og signere den, hvis han stoler på den. Der er tilfælde, når du arbejder med specifikke applikationer, hvor du bruger din GPG nøgle meget ofte, hvilket betyder at du skal taste dit kodeord mange gange. Adskillige applikationer understøttede før i tiden en mekanisme der cachede kodeord for at gøre livet nemmere for brugere, men dette gav desværre ikke mulighed for at dele den cache på tværs af programmer (hvor sikkert ville det være?) og tvang applikationer til at opfinde hjulet igen og igen. En GPG agent er en separat applikation som GPG bruger til at cache kodeord på en standardiseret og sikker måde. Den tillader applikationer at bruge GPG samtidigt: hvis du indtaster dit kodeord imens du arbejder med en applikation, så kan den anden applikation arbejde uden at gentage forespørgslen om kodeordet for at låse op for nøglen - det er hvis GPG agenten er sat sådan op, selvfølgelig. Gentoo tilbyder et par GPG agentapplikationer. app-crypt/gpg-agent kan betragtes som den mest refererede og er den vi vil bruge i dette dokument. At installere og konfigurere gpg-agent og pinentry Du skal selvfølgelig installere gpg-agent og pinentry, som er den hjælpe applikation som gpg-agent bruger til at forespørge kodeordet i et grafisk vindue. Det kommer i tre varianter: det kan få et vindue til at springe op ved brug af gtk+, Qt og curses bibliotekerne (afhængig af de USE flag du sætter når du emerger den).
Lav derefter en fil der hedder ~/.gnupg/gpg-agent.conf og skriv de følgnede linjer som definerer standard udløbstid på kodeordet (f.eks. 30 minutter) og den applikation der skal kaldes når kodeordet skal hentes den første gang (f.eks. Qt versionen af pinentry).
Konfigurer nu GnuPG til at bruge en agent når det er passende. Rediger ~/.gnupg/gpg.conf og tilføj den følgende linje:
Nu er dit system (næsten) klar til at bruge GPG agenten. Automatically Starting the GPG Agent Hvis du bruger KDE som grafisk miljø, så rediger /usr/kde/3.x/env/agent-startup.sh (globalt) eller ~/.kde/env/gpgagent.sh (på bruger basis) og tilføj den følgende kommando for at få KDE til at starte GPG agenten automatisk:
Hvis du bruger et andet grafisk miljø, så sæt den linje (den samme som nævnt ovenfor) i ~/.xinitrc (hvis du bruger startx) eller ~/.xsession (hvis du bruger XDM/GDM/KDM/...). Lad os antage, at du har en fil du ønsker at sende til Luis nu. Du kan kryptere den, signere den, eller kryptere og signere den. Kryptering betyder at kun Luis vil være istand til at åbne den, signaturet fortæller luis at det vitterligt var dig, der lavede filen. De næste 3 kommandoer vil bare gøre det at, kryptere, signere og kryptere/signere.
Det her vil lave binære filer, men hvis du ønsker at lave ASCII-filer, bare tilføj --clearsign i starten af kommandoen. Dekryptering og verificering af signaturer Antaget at du har modtaget en fil der er krypteret til dig, vil kommandoen til at dekryptere den være: gpg --output document --decrypt encrypted_doc.gpg. Det vil dekryptere dokumentet og verificere signaturen (hvis der er en) Der er nogle spændende advancerede egenskaber i GnuPG. For at finde dem, åben ~/.gnupg/gpg.conf-filen.
Søg efter de to ovenstående linjer og afkommentere dem. Dette vil gøre, at hver gang GnuPG skal tjekke en underskrift og den ikke finde den offentlige nøgle på den lokale nøglering, vil den kontakte nøgle-serveren hos pgp.mit.edu og den vil prøve at hente den fra der. En anden interessant kommando er gpg --refresh-keys. Dette vil kontakte nøgleserveren, som er defineret i options-filen og genopfriske offentlige nøgle i din lokale nøglering fra der, ved at søge efter tilbagekaldte nøgler, nye ID'er og nye underskrifter på nøgler. Du bør dog køre denne én eller to gange om måneden, så, hvis nogen tilbagekalder hans nøgle, vil du blive kontaktet. 95% af tiden, hvor du bruger GnuPG til mail, er underskrivning/kryptering af udegående beskeder og læse underskrevne/krypterede beskeder. Så det er kun fair at tale om dette først. Der er to metoder for at underskrive/kryptere en email med GnuPG: den gamle metode og den nye metode :). Ved den gamle metode, vil beskeder vise sig i ren tekst, uden nogen mulig formatering og vedhæftede filer ville ikke blive underskrevet/krypteret, her er et eksempel på en besked, underskrevet på den gamle metode:
Beskeder ved denne metoder er ikke godt i dag, hvor vi har flotte grafiske grænseflader og email-læsere som kan forstå HTML. For at løse dette, blev en udvidelse til MIME (Multipurpose Internet Mail Extensions) oprettet. Dette tilføjede et felt til emailen, som fortæller mail-læseren at det fuldstændige indhold af en besked er underskrevet og/eller krypteret. Problemet er at ikke alle mail-læsere understøtter dette. Og nogle ødelægger endda indholdet, hvilket Microsofts Outlook er berømt for. kgpg er et dejligt grafisk program til at administrere GnuPG, i hovedskærmen kan man sætte text ind som man ønsker at have signeret eller krypteret, man kan også indsætte den ASCII-beskyttede text, som man ønsker at dekryptere.
På det her billede kan du se kgpg-hovedvinduet med ASCII beskyttet og krypteret text indsættet til det. Derfra kan man dekryptere det (du vil blive nødt til at give koden), kryptere andre filer, eller indsætte nyt text til at signere ...
Nu kan du se nøgle-administrationsvinduet, derfra kan vi se vores gode nøgle, for john doe. De 2 nøgler vi stoler på, fra Gustavo og Luis, og den nøgle fra Daniel Robbins (jeg har stadig ikke ringet til ham, for at tjekke hans fodspor :) ). Seahorse sigter mod at være en GnuPG grafisk grænseflade til GNOME Desktop. Softwaren har udviklet sig hurtigt, men den mangler stadigvæk vigtige egenskaber, som kan blive fundet i Kgpg eller kommando-linje versionen. Mozillas version fra 1.0 og opefter, kommer med Enigmail, et plugin til email-klienter, som er meget simpelt at opsætte. Bare gå til Opsætning -> Privacy & Security -> Enigmail. Der skriver du emailen til din nøgle, og så er det det. Meddelelser, der kommer med en upålidelig pgp eller gpg signatur, vil blive mærket med en ødelagt pen, andre der har et godt og pålideligt signatur, vil komme som en fin og pæn pen. Enigmail kommer endda med muligheden for at hente nøgler fra nøgle-servere, men hvis det har problemer, vil det komme med nogle mærkelige meddelelser (men du kan jo stadig huske måden at gøre det på i CLI, ikke? ;-) ). Hvis du har sat crypt USE flaget, så vil KMail blive kompileret med gpg understøttelse og vil være i stand til at kryptere og dekryptere inkommende PGP mails automatisk så vel som at kryptere OpenPGP/MIME mails. Hvis du også vil dekryptere OpenPGP/MIME mails (hvilket du nok vil) så bliver du nødt til at have en kørende GPG agent (ee At bruge en GPG agent). Du kan verificere om KMail er korrekt sat op ved at gå til Settings, Configure KMail, Security, Crypto Backends. Der bør du se en GpgME-baseret backend listet og du bør være i stand tli at ufylde OpenPGP checkboxen. Hvis den er listet, men markeret med grå, så klik på Rescan. Hvis den GpgME-baserede backend stadig er markeret grå, så virker KMail ikke ordentligt. Dette er min favorit email-læser. Den er meget hurtig med store mailboxes, har alle de spændende egenskaber, som man vil have i email-læsere og virker godt med gpg. Det eneste problem er at den ikke virker med de gamle PGP-signaturer, så når du modtager disse emails, bliver du nødt til at manuelt tjekke signaturerne. For at bruge din gpg-nøgle med Sylpheed-Claws, gå bare ind i konto-indstillingerne (account configuration) og vælg privacy. Når du er der, vælg så hvilken nøgle du vil bruge, og de fleste vil nok bruge standard-nøglen. Grundlæggende offentlig nøglekryptografi Konceptet bag om offentlig nøglekryptografi blev opfundet af Whitfield Diffie og Martin Hellman i 1976. Da jeg først hørte ordene "offentlig nøgle" og "kryptografi" i samme sætning, tilbage i 1993, troede jeg at det ville være umuligt at gøre sådan en ting. I disse dage var der ingen Internet (det var det godt nok, men ikke for mig) så jeg gik hen til det offentlige bibliotek og spurgte for bøger om kryptografi. Jeg må sige, at jeg var 16 år på dette tidspunkt, så bibliotekaren så på mig med forbløffelse og gav mig en bog til børn om udskiftelige cypher (disse, hvor du ændrer et bogstav til et andet, som den berømte Caesar kode eller ROT-13 (Tragbb Ebpxf, naq lbh xabj vg vf tbbq orpnhfr lbh ner ernqvat guvf qbp.), (emerge rotix hvis du ikke kan læse den foregående tekst)). Jeg var meget sur over dette, og startede med at søge for flere informationer. Det er godt at have matematikere i familien, da jeg begyndte at tale til en af dem, var jeg introduceret til en ny verden. Og nu en smule matematik:
Hvis jeg giver dig nummeret 35, og jeg fortæller dig at dette nummer er et produkt af to primtal, er det let at finde ud af at det var 5 og 7. Men hvis jeg fortæller dig det samme for 1588522601, vil du bruge en del tid (eller processorkraft) til at finde ud af at det var 49811*31891. Og hvis dette nummer er virkeligt stort, vil opgaven blive "umulig". Så hvis jeg nu giver verdenen mit store nummer, som er et produkt af to primtal, vil jeg vide noget om det nummer, som ingen andre ved. Dette er grundlaget for offentlig nøglekryptografiske ('Public Key Cryptography (PKC)') implementeringer i dag. Som et (urealistisk) eksempel, vil jeg give nogen mit nummer og denne vil bruge det til at kryptere en besked til mig. Alle, som kan se den krypterede besked, og fordi at jeg er den eneste som kender en genvej til at læse den, skal alle andre først begynde at "splitte" det store nummer for at kunne læse beskeden, og det er "fakta" at det er umuligt at gøre dette på kort tid (metoder i dag og hurtigere computere i verdenen vil tage tusinder af år om at gøre dette). I denne indstilling vil de to store primtal blive kaldet for PRIVAT NØGLE (PRIVATE KEY), og det store ikke primtal er den OFFENTLIGE NØGLE (PUBLIC KEY). I praksis er dette ikke 100% nøjagtigt med realiteten, men vil give et godt indblik til den nyankomne. For flere informationer, kig på hack.gr omkring Diffie-Hellman protokollen. For endnu flere informationer, gå hen til dit offentlige bibliotek og få fat i en kopi af "Handbook of Applied Cryptography" af Alfred J. Menezes, Paul C. van Oorschot og Scott A. Vanstone. Denne bog er også tilgængelig gratis online på ovenstående side. En konsekvens af det ovenstående er at hvis du koder en besked til mig, og du mister den originale ukodede besked, vil du ikke længere have mulighed for at hente den fra den kodede version. Vi har allerede set hvordan nogen kan sende os en kodet besked, hvis de har vores offentlige nøgle. Men hvordan ved vi om forfatteren af beskeden virkelig er den, som han påstår han er? Eller i andre ord: Hvis vi modtager en email fra dig, hvordan ved jeg virkeligt at det var dig og ikke en anden, som påstår at være dig? Huskede du det var mig som sagde at PKC ikke var så simpelt, som jeg sagde? Ideen er at når du koder en besked til mig, underskriver du den med din private nøgle, så når jeg modtager den, kan jeg bruge din offentlige nøgle for at tjekke din signatur og så bruge den i min private nøgle til at dekode beskeden. Som du kan se, kunne vi ikke gøre dette i opsætningen, som beskrevet før. Det er også vigtigt, for at underskrive beskeder, at du ikke skal kode dem førhen. Som sådan kan du oprette beskeder, som kan blive læst af alle, men kommer med din "branding". Og hvis noget tegn er ændret i beskeden, kan (og vil) det blive opdaget. Nøgleservere og underskrevne nøgler Men lad os sige at jeg ikke har nogen foregående kontakt med dig, indtil du sender mig en besked, hvordan kan jeg få din offentlige nøgle, og hvordan ved jeg virkeligt at det er dit? For at løse dette problem, er offentlige nøgleservere skabt. Når du opretter et nøglepa (offentlig og privat nøgle) sender du din offentlige nøgle til nøgleserveren. Efter dette, vil alle kunne modtage din nøgle derfra. Dette løser problemet med at finde nøglen. Men hvordan ved jeg virkelig at nøglen er forfatterens nøgle? Til dette, skal et nyt koncept introduceres, og det er nøgle-underskrivelse: Nøgle-underskrivelse betyder, at hvis jeg har en offentlig nøgle fra en anden person, og jeg ved virkeligt at det er dens persons nøgle (det er min personlige ven, nogen jeg kender i den virkelige verden osv.) kan jeg underskrive denne offentlige nøgle og sende det til nøgleservere, og på den måde fortæller jeg verdenen: "Denne nøgle tilhører virkelig den person, som påstår at tilhøre den". På den måde kan personer, som har offentlige nøgler og stoler på mig, bruge denne tillid til at stole andre nøgler. Det kan til tider være forvirrende, så lad os se på en situation fra den virkelige verden. Lad os forestille os en tre-persons situation: John, Mary og Lisa. John er en god ven af Mary, men kender ikke Lisa; Lisa er en god ven af Mary, men kender ikke John. En dag sender Lisa en underskreven email til John. John vil hente Lisas offentlige nøgle fra nøgleserveren og teste beskeden, hvis den gik igennem, vil han se at hvem der end har skrevet den besked, også lavede den nøgle. Men hvordan vil jeg vide at det virkelig er den person, som der påståes? Han ser så at den er underskrevet af Mary, som han kan tjekke, idet han allerede har Marys nøgle og stoler på den. Med den ring af tillid fortsætter han med at tro på at emailen, som har modtaget, virkelig er skrevet af Lisa. Du er nu klar til at bruge denne vejledning, og kan nu gå tilbage til kapitel 1 med at lære om at bruge gpg. 8. Sidste tanker og anerkendelser Jeg har problemer med billeder i nøgler. Tjek den version du bruger. Hvis du har GnuPG 1.2.1-r1 eller højere, er det sikkert okay, ældre version kan har problemer. Også kan de fleste nøgleservere ikke lide nøgler med billeder, så det er bedre, hvis du ikke tilføjer billeder. De sidste versioner af gnupg virker tilsyneladende ikke med gpg --send-keys, som var brugt til at sende alle nøgler fra din nøglering til den offentlige server. GPG er et meget komplekst værktøj, som tillader at gøre MEGET mere end hvad jeg har været omkring i den her guide. dette dokument er for brugeren, som er ny til GnuPG. For flere informationer, bør du tjekke: GnuPG Hjemmesiden. Jeg kommer heller ikke omkring andre programmer som pgp4pine, gpgpine, evolution og måske windows-værktøjer, men jeg vil formodentlig udvide dette dokument i fremtiden. John Michael Ashleys GnuPG Håndbog er en meget god bog til begynnere. Swift (Sven Vermeulen) for at skubbe mig til at omskrive dette. Alle jer i #gentoo-doc holdet, I er simpelthen for seje!. Tiago Serra for at få mig tilbage til privacy vejen Indholdet i dette dokument er autoriseret under en Creative Commons - Attribution / Share Alike licens. |
|
