Disclaimer :
This document is not valid and is not maintained anymore.
|
[ << ]
[ < ]
[ Hjem ]
[ > ]
[ >> ]
2. Valg af det rigtige installationsmedie
Indhold:
2.a. Hardwarekrav
Introduktion
Før vi starter, viser vi en liste over de hardwarekrav, som du skal
opfylde for at installere Gentoo på din computer.
Hardwarekrav
| Hukommelse |
64 MB |
| Diskplads |
1,5 GB (udover swapplads) |
| Swapplads |
Mindst 256 MB |
Du bør også kigge på MIPS Hardwarekrav (engelsk) dokumentet, som er
tilgængelig på vores hjemmeside.
2.b. Gentoo Linux Installationsmetoderne
Introduktion
Gentoo Linux kan blive installeret ved brug af tre stage-tarball filer. En stage-fil
er en tarbal (komprimeret arkiv), som indeholder et minimalt miljø.
-
En stage1-fil indeholder ikke andet end en kompiler (kun C, ingen C++), Portage (Gentoos softwarehåndteringssystem)
og et par pakker, som kompileren eller Portage afhænger af.
-
En stage2-fil indeholder en såkaldt bootstrappet system, et minimalt miljø, fra
en kan starte med at bygge alle de andre nødvendige programmer, som færdiggører
Gentoo-miljøet.
-
En stage3-fil indeholder en præ-bygget minimalt system, som er næsten helt klart.
Den mangler kun nogle få programmer, som du, Gentoo-brugeren, behøver at vælge
imellem og installere dem.
For at hjælpe dig med at vælge den stage-fil, som du ønsker at bruge, har vi nedskrevet
de typiske fordele og ulemper for hver fil.
Stage1-metoden
En stage1 er brugt, når du vil bootstrappe og bygge hele systemet fra bunden af.
Ved at starte fra stage1, tillader du dig fuld kontrol over
optimeringsindstillingerne og optimal bygge-tidsfunktionalitet, som
fra starten af, er aktiveret på dit system. Dette gør
stage1-installationen god til power-brugere, som ved hvad de
gør. Det er også en udemærket installationsmetode for dem, som har
lyst til at lære mere om den indre funktionalitet af Gentoo Linux.
| Stage1 |
Fordele og ulemper |
| + |
Tillader dig at have fuld kontrol over optimeringsindstillingerne og optimal
bygge-tidsfunktionalitet, som er fra starten af, aktiveret på dit system
|
| + |
Brugbart for power-brugere, som ved hvad de gør |
| + |
Tillader dig at lære mere om den indre funktionalitet af Gentoo |
| - |
Installationen er lang tid om at afslutte |
| - |
Hvis du ikke har tænkt dig at fin-indstille, er det sikkert spild af tid
|
| - |
Kræver en fungerende Internet-forbindelse igennem installationen
|
Stage2-metoden
En Stage2 er brugt til at bygge hele systemet fra en "semi-samlet" bootstrappet status.
Stage2 installationer tillader dig at springe over bootstrap-processen; ved at gøre dette
er fint, hvis du er tilfreds med de optimeringsindstillinger, som vi har valgt til din
specifikke stage2-tarball.
| Stage2 |
Fordele og ulemper |
| + |
Du behøver ikke at bruge bootstrap |
| + |
Hurtigere end at starte fra stage1 |
| + |
Du kan stadigvæk fin-indstille |
| - |
Du kan ikke indstille så meget som i stage1 |
| - |
Det er stadigvæk ikke den hurtigste metode at installere Gentoo |
| - |
Du bliver nødt til at acceptere de optimeringer vi har lavet til bootstrap |
| - |
Kræver en fungerende Internet-forbindelse igennem installationen
|
Stage3-metoden
En stage3 installation indeholder et Gentoo Linux basissystem, som er bygget for dig.
Du behøver kun at bygge få pakker, som vi ikke kan vælge for dig på forhånd.
At vælge stage3, giver dig den hurtigste installation af Gentoo
Linux, men det betyder også at dit basissystem vil have de
optimeringsindstillinger, som vi har valgt for dig (og lad os være
ærlig, det er gode indstillinger, som vi med omhug har valgt til at forøge
præstationerne, samt vedligeholde stabilitet). Stage3 kræves
også, hvis du vil installere Gentoo ved brug af præbyggede pakker eller uden en netværksforbindelse.
| Stage3 |
Fordele og ulemper |
| + |
Hurtigste metode for at få et Gentoo basissystem |
| - |
Du kan ikke fin-indstille dit system - det er allerede bygget |
Du vil måske være interesseret i at høre, at hvis du vælger forskellige optimeringsindstillinger
efter at have installeret Gentoo, vil du have mulighed for at gensamle hele systemet med
de ny optimeringsindstillinger.
Et notat omkring processor-arkitekturer
På mange arkitekturer, har processoren gået igennem adskillige generationer, hvor hver
ny generation bygges på fundamentet af den tidligere. MIPS er ingen
undtagelse. Der er adskillige generationer af CPUer dækket under MIPS-arkitekturen.
For at vælge dit netboot-billedfil, stage-tarball og
CFLAGS rigtigt, skal du være klar over hvilken familie, dit systems
CPU tilhører. Disse familier er refereret som værende Instruktions
Sæt Arkitektur.
| MIPS ISA |
32/64-bit |
CPU dækket |
| MIPS 1 |
32-bit |
R2000,
R3000
|
| MIPS 2 |
32-bit |
R6000
|
| MIPS 3 |
64-bit |
R4000,
R4400,
R4600,
R4700
|
| MIPS 4 |
64-bit |
R5000,
RM5000,
RM7000
R8000,
R10000,
R12000,
R14000,
R16000
|
| MIPS 5 |
64-bit |
Ingen endnu
|
Også, et andet vigtigt koncept, som du skal tænke over, er konceptet omkring endianness.
Endianness referer til dne måde din CPU læser ord fra hovedhukommelsen. Et ord
kan blive læst som enten en stor endian (mest signifikante bit først) eller
lille endian (mindst signifikante bit først). Intel x86-maskiner er
generelt Lille Endianer, imens Apple og Sparc-maskiner er Store Endianer. På
MIPS, kan man vælge imellem dem. For at separere dem, tilføjer vi el til
arkitektur-navnet for at erklære Lille Endian.
| Arkitektur |
32/64-bit |
Endianness |
Maskiner dækket |
| mips |
32-bit |
Stor Endian |
Silicon Graphics |
| mipsel |
32-bit |
Lille Endian |
DECStations, Cobalt Servers, PlayStation 2 |
| mips64 |
64-bit |
Stor Endian |
Silicon Graphics |
| mips64el |
64-bit |
Lille Endian |
Cobalt Servers, PlayStation 2 |
For dem der er interesseret i at lære mere omkring ISAer, kan man læse følgende
hjemmesider.
2.c. Net-opstart oversigt
I denne sektion, dækker vi hvad du manger for at opstarte via net-opstart på en
Silicon Graphics arbejdsstation eller Cobalt Servere. Dette er kun en overfladisk
vejledning, den er ikke ment som at være gennemgående. For flere informationer, bør
du læse Diskfri HOWTO.
Hvad du får brug for: Afhængigt af din maskine, er der nogle hardwarekrav, som
du skal have opfyldt for at kunne net-opstarte og installere Linux.
-
Generelt:
- DHCP/BOOTP server (ISC DHCPd anbefalet)
- Tålmodighed -- og rigtigt meget af det
-
Til Silicon Graphics arbejdsstationer:
- TFTP server (tftp-hpa anbefalet)
-
Hvis du ønsker/behøver at bruge en seriel konsol:
- MiniDIN8 --> RS-232 serial cable
- Null-modem cable
- VT100 or ANSI compatable terminal capable of 9600 baud
-
Til Cobalt Servere (IKKE den originale Qube):
- NFS-server
- Null-modem kabel
- VT100 eller ANSI-kompatibel terminal, som har mulighed for 115200 baud
Bemærk:
SGI-maskiner bruger en MiniDIN 8-connector til de serielle porte. Åbenbart virker Apples
modemkabler fint som serielle kabler, men da Apple-maskiner er udstyret med
med USB & interne modemer, er disse blevet svære at finde.
Et antal af sider beskriver hvordan man laver disse kabler (Google er din ven).
Den følgende side beskriver hvordan man laver sådan et kabel. Den er på tysk,
men har et rimeligt godt diagram.
http://www.arbeitsplatzvernichtung-durch-outsourcing.de/marty44/sgihard.html
|
Bemærk:
Til terminalen, kunne det være en rigtig VT100/ANSI terminal eller det kunne være en PC,
som kører terminal-emulationssoftware (f.eks. HyperTerminal, Minicom, seyon,
Telex, xc, screen -- eller hvad din yndlingsterminal hedder). Det betyder ikke noget, hvilken platform
denne maskine kører -- så længe den har en RS-232 serielport, som du kan bruge og det
tilhørende software.
|
Bemærk:
Noter at denne vejlening dækker IKKE den originale Qube. Den originale Qube server
mangler en seriel port på standardopsætningen, og det er derfor ikke muligt
at installere Gentoo på den, uden brug af en skruetrækker og en
stedfortrædende maskine for at udføre installationen.
Den følgende side har en vejledning i at installere Gentoo på disse maskiner.
http://www.metzner.org/projects/qube/
|
Opstart af TFTP og DHCP -- en kort vejledning
Okay, så du har fået de forskellige ting gjort op, og du er klar til at opsætte alt. Som
tidligere nævnt -- dette er ikke en komplet vejledning, det er en bare-bone opsætning,
som får ting til at køre. Du kan enten bruge dette når du starter en opsætning op fra
begyndelsen af, eller bruge det til at tilføje mulighederne til din eksisterende opsætning, for
at understøtte net-opstart.
Serverne behøves ikke nødvendigvis at køre Gentoo Linux, du kunne sagtens med grund bruge
FreeBSD eller en anden Unix-lignende platform. Dog, denne vejledning forudsætter at du kører
Gentoo Linux. Du kan også køre TFTP/NFS på en separat maskine til DHCP-serveren, hvis ønsket.
Første trin -- opsætning af DHCP. For at få ISC DHCP-daemonen til at svare til BOOTP-svar
(som krævet af SGI & Cobalt BOOTROM), skal du først aktivere dynamic BOOTP på
gruppen af adresser, som skal bruges; og derefter opsætte et punkt for hver klient med
pointere til boot-billedfilen.
Kode oversigt 3.1: Installation af ISCs DHCP |
# emerge dhcp
|
Når det er installeret, skal du oprette /etc/dhcp/dhcpd.conf. Her er
en bare-bone opsætning, som hjælper dig med at starte.
Kode oversigt 3.2: Bare-bone dhcpd.conf |
ddns-update-style none;
subnet 192.168.10.0 netmask 255.255.255.0 {
pool {
range dynamic-bootp 192.168.10.1 192.168.10.254;
}
option domain-name-servers 203.1.72.96, 202.47.56.17;
option routers 192.168.10.1;
authoritative;
allow bootp;
}
|
Med sådan en opsætning, kan en tilføje et antal klienter indenfor subnet-klausulen. Vi
vil dække hvad du mangler at putte ind senere i denne vejledning.
Næste trin -- opsætning af TFTP-server. For meningen af denne vejledning, vil jeg
begrænse dette til tftp-hpa TFTP-daemonen. Jeg bruger dette selv på SGI-maskiner,
Cobalt Servere og PXE-klienter uden problemer. Installation og opsætning er ligefrem:
Kode oversigt 3.3: Installation af tftp-hpa |
# emerge net-ftp/tftp-hpa
|
Nu ville jeg personligt flytte min /tftpboot-folder til
/home, hvor jeg har mere plads. Dette er helt valgfrit, og kan blive
opsat igennem /etc/conf.d/in.tftpd-filen. For meningen af denne
vejledning, forudsætter jeg at du har lagt den på standard-placeringen.
Nu da alt er opsat, er du klar til at starte på det sjove --
skrædersy vores opsætning til at tilpasse maskinen, som vi ønsker at net-opstarte.
2.d. Netopstart på SGI arbejdsstationer
Hentning af net-opstart billedfil
Afhængigt af dit system, som du installerer for, er der flere forskellige mulige billedfiler
tilgængelig til dit system. Disse er navngivet efter systemtype og CPU, som de er bygget til.
Disse maskiner er som følgende:
| Kodenavn |
Maskiner |
| IP22 |
Indy, *Indigo 2, **Challenge S |
| IP26 |
*Indigo 2 Power |
| IP27 |
Origin 200, Origin 2000 |
| IP28 |
*Indigo 2 Impact |
| IP30 |
Octane |
| IP32 |
O2 |
Bemærk:
* Det er en typisk fejltagelse at tage fejl af IRIS Indigo (IP12 w/ R3000 CPU or IP20 w/
R4000 CPU, ingen af dem kan køre Linux), Indigo 2 (IP22, som kører
Linux fint), den R8000-baserede Indigo 2 Power (som ikke kører Linux overhovedet) og
den R10000-baserede Indigo 2 Impact (IP28, som er meget eksperimental).
Tænk venligst på at disse maskiner er vidt forskellige.
|
Bemærk:
** På Challenge S, er UTP-netværksporten hængt af et WD33C95 SCSI
kort, som på nuværende tidspunkt ikke er understøttet i Linux. Selvfølgelig er dette en begrænsning,
så du bliver nødt til at bruge en AUI-->UTP transceiver tilsluttet til AUI-porten.
|
Også, i filnavnet, refererer r4k til R4000-series processorer, r5k til R5000,
rm5k til RM5200 og r10k til R10000. Du vil finde billedfilerne på
http://dev.gentoo.org/~kumba/mips/netboot.
DHCP-opsætning på en SGI-klient
Når du har hentet filen, placer den bare i din
/tftpboot-folder. Så rediger din
/etc/dhcp/dhcpd.conf og tilføj et punkt
for din SGI-klient.
Bemærk:
Du bliver måske nød til at oprette /tftpboot-folder, hvis den
ikke allerede er der.
|
Kode oversigt 4.1: dhcpd.conf udklip til SGI arbejdsstation |
subnet xxx.xxx.xxx.xxx netmask xxx.xxx.xxx.xxx {
host sgi {
hardware ethernet 08:00:69:08:db:77;
next-server 192.168.10.1;
fixed-address 192.168.10.3;
filename "/gentoo-r4k.img";
}
}
|
Kerne-valgmuligheder
Vi er snart færdig, men der er nogle få små-ændringer, som stadigvæk skal gøres. Start
en konsol med root-rettigheder og indtast følgende kommandoer.
Kode oversigt 4.2: Nogle reparationer til SGI-maskiner for at TFTP kan virke ordentligt |
# echo 1 > /proc/sys/net/ipv4/ip_no_pmtu_disc
# echo "2048 32767" > /proc/sys/net/ipv4/ip_local_port_range
|
Det bør være nok for at tillade Linux-serveren at lege med SGis PROM
Start din daemons...
Ved dette sted, bør du allerede være klar til at starte daemons. Indtast følgende:
Kode oversigt 4.3: Start af DHCP- og TFTP-daemons |
# /etc/init.d/dhcp start
# /etc/init.d/in.tftpd start
|
Hvis intet gik galt i det sidste trin, skulle du være klar til at tænde for
arbejdsstationen og fortsætte med denne vejledning. Hvis DHCP-serveren ikke starter op, pga.
et eller andet, prøv at kør 'dhcpd' i kommandolinien og se hvad den fortæller
dig -- hvis alt er ok, bør den bare skubbe sig i baggrunden, ellers vil du
se 'exiting.' lige under dens klagen.
En nem metode at verificere om tftp-daemonen kører, er ved at taste følgende kommando --
hvis du ser noget lignende det output nedenfor er alt i orden.
Kode oversigt 4.4: Tjek om TFTPd kører |
# netstat -al | grep ^udp
udp 0 0 *:bootpc *:*
udp 0 0 *:631 *:*
udp 0 0 *:xdmcp *:*
udp 0 0 *:tftp *:*
|
Netboot af SGI-maskinen
Okay, alt er klar nu, DHCP kører, ligeså gør TFTP. Nu er tid til at fyre op for
SGI-maskinen. Tænd enheden -- når du ser "Running power-on diagnostics" på skærmen,
klik enten "Stop For Maintenance" eller tryk ESCAPE. Du vil nu blive præsenteret
med en menu som følgende. Indtast kommandoerne vist nedenfor.
Kode oversigt 4.5: SGI PROM Maintenance Menu |
Running power-on diagnostics
System Maintenance Menu
1) Start System
2) Install System Software
3) Run Diagnostics
4) Recover System
5) Enter Command Monitor
Option? 5
Command Monitor. Type "exit" to return to the menu.
>> bootp(): root=/dev/ram0
|
Fra dette punkt, bør maskinen starte med at hente billedfilen, og så, efter
ca. 20 sekunder, starte Linux. Hvis alt er vel, bør du være smidt af ved
Busybox ash-skallen (shell) som vist forneden, hvor du kan gå videre
til Opsæting af dit netværk.
Kode oversigt 4.6: When things are going right... |
init started: BusyBox v1.00-pre10 (2004.04.27-02:55+0000) multi-call binary
Gentoo Linux; http://www.gentoo.org/
Copyright 2001-2004 Gentoo Technologies, Inc.; Distributed under the GPL
Gentoo/MIPS Netboot for Silicon Graphics Machines
Build Date: April 26th, 2004
* To configure networking, do the following:
* For Static IP:
* /bin/net-setup <IP Address> <Gateway Address> [telnet]
* For Dynamic IP:
* /bin/net-setup dhcp [telnet]
* If you would like a telnetd daemon loaded as well, pass "telnet"
* As the final argument to /bin/net-setup.
Please press Enter to activate this console.
|
Fejlfinding
Hvis maskinen er stædig og nægter at hente dens billedfil, kan det være en af
to ting, (1) du har lavet en bommert et eller andet sted eller (2) den mangler
en kærlig hentydning (nej, læg den forhammer ned!). Her er en liste over småting
du kan kigge på:
-
dhcpd giver SGI-maskinen en IP-adresse. Du bør se nogle beskeder
omkring en BOOTP-request i systemlog. tcpdump er også
brugbar her.
-
Rettighederne er indstillet korrekt i din tftp-bibliotek (typisk
/tftpboot -- den skal være globalt læsbar)
-
Tjek system-logfilerne for at se hvad tftp-serveren rapporterer (måske
fejl)
Hvis du har kigget alt på serveren, og du får timeouts osv. på SGI-maskinen,
prøv at indtaste følgende i konsollen.
Kode oversigt 4.7: Klyt med SGI PROM for at virke |
>> resetenv
>> unsetenv netaddr
>> unsetenv dlserver
>> init
>> bootp(): root=/dev/ram0
|
2.e. Net-opstart på Cobalt-servere
Oversigt over net-opstartsproceduren
I modsætning til SGI-maskiner, bruger Cobalt-server NFS til at overføre deres kerne til
opstart. Du starter maskinen ved at holde højre & venstre pil-taster
nede, imens du tænder for enheden. Maskinen vil så prøve at opnå en
IP-adresse via BOOTP, mounte /nfsroot-folderen fra serveren via
NFS og så prøve at hente og starte filen vmlinux_raq-2800.gz,
som den forudsætter at være en standard ELF-binær.
Desværre tillader Cobalt BOOTROM os ikke have noget at sige i denne procedure,
så filen SKAL være placeret i /nfsroot-folder, og den skal være mindre
end 675 KB i størrelse. I denne vejledning, vil vi opsætte
CoLo for at tillade os at
starte større kerner, over dens begrænsning. CoLo understøtter også embedded ramdiske,
og derfor befrier den til behovet for et fuldt rod-filsystem, placeret i
/nfsroot.
Hente en Netboot-billedfil
Inden i
http://dev.gentoo.org/~kumba/mips/cobalt/netboot/
vil du finde de nødvendige opstartsbilledfiler, til at opsætte en Cobalt
og få den til at køre. Filerne, som du behøver, vil være navngivet
cobalt-netboot-YYYYMMDD.img.gz -- vælg den nyeste og
placer den i din /nfsroot-folder. For at gøre det nemt, omdøb
filen til gentoo-cobalt.img.gz -- Jeg vil forudsætte at du har gjort
dette.
Når dette er gjort, gå videre med
http://www.colonel-panic.org/cobalt-mips/ og
hent den nyeste udgivelse af CoLo-boot-loaderen. Untar denne et sted
nemt. Inden i colo-1.XX/binaries-folderen, som er oprettet,
bør du finde den under en fil, kaldet colo-chain.elf. Gzip denne
fil og placer den i /nfsroot, ved at kalde den
vmlinux_raq-2800.gz. Også i nogle tilfælde, vil du have brug for at
lave et symbolsk link kaldet boot, som peger tilbage til
/nfsroot. Du kan gøre dette ved at bruge disse kommandoer:
Bemærk:
Noter venligst at RaQ1 og Qube 2700 kigger efter vmlinux.gz i stedet
for vmlinux_raq-2800.gz.
|
Kode oversigt 5.1: Indsætte CoLo i nfsroot |
# tar -xzvf colo-1.XX.tar.gz
# cd colo-1.XX/binaries
# gzip -9vc colo-chain.elf > /nfsroot/vmlinux_raq-2800.gz
# gzip -9vc colo-chain.elf > /nfsroot/vmlinux.gz
# cd /nfsroot
# ln .boot
|
Bemærk:
Hvis den seneste CoLo-udgivelse ikke vil starte, kan du prøve en
tidligere version. Version 1.16 og tidligere er kendt for at virke.
|
Opsætning af NFS-server
Siden maskinen bruger NFS til at hente dens billedfil, vil du få brug for at eksportere
/nfsroot på din server. Hvis du ikke allerede har gjort sdådan, vil du
få brug for at installere net-fs/nfs-utils-pakken.
Kode oversigt 5.2: Installation af nfs-utils |
# emerge net-fs/nfs-utils
|
Når dette er gjort, placer det følgende i din /etc/exports-fil.
Du kan sætte hårdere restriktioner, hvis du ønsker.
Kode oversigt 5.3: Export af /nfsroot-folderen |
/nfsroot *(ro,sync)
|
Nu, da dette er gjort, kan du starte NFS-serveren:
Kode oversigt 5.4: Start af NFS-serveren |
# /etc/init.d/nfs start
|
Hvis NFS-serveren allerede kørte på tidspunktet, kan du fortælle den at kigge
en gang til på dens exports-fil, ved at bruge exportfs.
Kode oversigt 5.5: Export af nyt filsystem |
# exportfs -av
|
DHCP-opsætning for en Cobalt-maskine
Nu er DHCP-siden af tingene relativt ligefrem. Tilføj følgende
til din /etc/dhcp/dhcpd.conf-fil.
Kode oversigt 5.6: dhcpd.conf udkast til Cobalt server |
subnet xxx.xxx.xxx.xxx netmask xxx.xxx.xxx.xxx {
host qube {
option root-path "/nfsroot";
hardware ethernet 00:10:e0:00:86:3d;
next-server 192.168.10.1;
fixed-address 192.168.10.2;
filename "gentoo-cobalt.img.gz";
}
}
|
Start dine daemoner...
På dette tidspunkt bør du være klar til at starte daemonerne. Indtast følgende:
Kode oversigt 5.7: Start af DHCP- og NFS-daemoner |
# /etc/init.d/dhcp start
# /etc/init.d/nfs start
|
Hvis ingenting gik galt i sidste trin, bør du være klar til at opstarte din
arbejdsstation og fortsætte med denne vejledning. Hvis DHCP-serveren ikke er fyret op for en
eller anden grund, prøv at køre 'dhcpd' på kommandolinien og se hvad den fortæller
dig -- hvis alt er i orden, bør den forsvinde ind i baggrunden, ellers vil du se
'exiting.' nedenunder dens klagen.
Netopstart af Cobalt-maskinen
Okay, alt er klart, DHCP kører, og det gør NFS også. Nu er der tid til at fyre op for
Cobalt-maskinen. Forbind dit null-modem-kabel, og opsæt den serielle terminal
til at bruge 115200 baud, 8 bits, ingen paritet, 1 stop bit, VT100 emulation. Når dette
er gjort, hold højre & venstre piltaster nede, imens du tænder for
enheden.
Hvis alt er i orden, vil bag-panelet viser "Net Booting" og du bør
kunne se noget netværksaktivitet, forfulgt tæt af at CoLo går i gang. På bag-panelet
scroll ned i menuen, til du ser "Boot Shell" og tast ENTER. På den
serielle konsol, bør du være kommet til en prompt, som vist nedenfor.
Bemærk:
Det er blevet rapporteret at ved at vælge NFS-opstartsvalgmuligheden ville
gøre alt dette for dig, under moderne versioner af CoLo. Hvis det ikke virke
at vælge denne mulighed, så læs videre.
|
Kode oversigt 5.8: CoLo starter til en prompt |
[ "CoLo" v1.13 ]
stage2: 87fb0000-88000000
pci: unit type <Qube2>
tulip: {00:10:e0:00:86:3d}
ide: resetting
boot: running boot menu
>
|
Første trin, fortæl maskinen at hente en adresse via DHCP. Tast dhcp ved
prompten.
Kode oversigt 5.9: Fangst af en adresse via DHCP |
> dhcp
net: interface up
dhcp: DISCOVER
dhcp: OFFER 10.0.0.1 <-- 192.168.10.254
dhcp: REQUEST
arp: sent request for 192.168.10.254
udp: no matching socket 192.168.5.1:67 --> 10.0.0.1:68
arp: resolved 192.168.10.254
udp: no matching socket 192.168.5.1:67 --> 10.0.0.1:68
dhcp: DISCOVER
dhcp: OFFER 10.0.0.1 <-- 192.168.10.254
dhcp: REQUEST
udp: no matching socket 192.168.5.1:67 --> 10.0.0.1:68
dhcp: ACK
net: interface down
net: interface up
address 10.0.0.1
netmask 255.255.255.0
gateway 10.0.0.254
name server 192.168.5.1
|
NOTAT: Hvis du har et Windows-netværk, vil du se beskeder som f.eks.
udp: no matching socket. Det er i respons til netværksafsendelser på
porte, som CoLo ikke kan forstå. Selvom de er meget irriterende, er de helt
harmløse.
Kode oversigt 5.10: 'no matching socket' fejlbeskeder |
udp: no matching socket 10.0.0.254:138 --> 10.0.0.255:138
udp: no matching socket 10.0.0.254:138 --> 10.0.0.255:138
udp: no matching socket 10.0.0.253:1062 --> 10.0.0.255:137
udp: no matching socket 10.0.0.253:1062 --> 10.0.0.255:137
|
Okay, næste trin er at fortælle Cobalt-serveren at hente dens kerne.
Kode oversigt 5.11: Hentning af kernen |
> nfs 10.0.0.254 /nfsroot gentoo.img.gz
arp: sent request for 10.0.0.254
arp: resolved 10.0.0.254
udp: no matching socket 10.0.0.253:1062 --> 10.0.0.255:137
nfs: mounted "/nfsroot"
nfs: lookup "gentoo.img.gz"
nfs: mode <0100644>
4651KB loaded (1240KB/sec)
0048ada0 4763040t
|
Og det var det... den har nu hentet sin kerne, og vi kan fortælle den at gå i gang med
opstarten.
Kode oversigt 5.12: Opstart af kernen |
> execute
elf: 80080000 <-- 00001000 6586368t + 192624t
elf: entry 80328040
net: interface down
CPU revision is: 000028a0
FPU revision is: 000028a0
Primary instruction cache 32kB, physically tagged, 2-way, linesize 32 bytes.
Primary data cache 32kB 2-way, linesize 32 bytes.
Linux version 2.4.26-mipscvs-20040415 (root@khazad-dum) (gcc version 3.3.3...
Determined physical RAM map:
memory: 08000000 @ 00000000 (usable)
Initial ramdisk at: 0x80392000 (3366912 bytes)
On node 0 totalpages: 32768
zone(0): 32768 pages.
zone(1): 0 pages.
zone(2): 0 pages.
Kernel command line: console=ttyS0,115200 root=/dev/ram0
Calibrating delay loop... 249.85 BogoMIPS
Memory: 122512k/131072k available (2708k kernel code, 8560k reserved, 3424k dat)
|
Hvis alt er i orden, bør du blive afsat ved
Busyboxens ash-shell, som vist nedenfor, hvor du kan gå videre med
Opsætning af dit netværk.
Kode oversigt 5.13: Når ting gør den rigtige vej... |
VFS: Mounted root (ext2 filesystem) readonly.
Freeing unused kernel memory: 280k freed
init started: BusyBox v1.00-pre10 (2004.04.27-02:55+0000) multi-call binary
Gentoo Linux; http://www.gentoo.org/
Copyright 2001-2004 Gentoo Technologies, Inc.; Distributed under the GPL
Gentoo/MIPS Netboot for Cobalt Microserver Machines
Build Date: April 26th, 2004
* To configure networking, do the following:
* For Static IP:
* /bin/net-setup <IP Address> <Gateway Address> [telnet]
* For Dynamic IP:
* /bin/net-setup dhcp [telnet]
* If you would like a telnetd daemon loaded as well, pass "telnet"
* As the final argument to /bin/net-setup.
Please press Enter to activate this console.
|
Fejlfinding
Hvis maskinen er stædig og nægter at hente dens billedfil, kan det være en af
to ting, (1) du har lavet en bommert et eller andet sted eller (2) den mangler
en kærlig hentydning (nej, læg den forhammer ned!). Her er en liste over småting
du kan kigge på:
-
dhcpd giver Cobalt-maskinen en IP-adresse. Du bør se nogle beskeder
omkring en BOOTP-request i systemlog. tcpdump er også
brugbar her.
-
Rettighederne er indstillet korrekt i din /nfsroot-folder
(den skal være globalt læsbar)
-
Vær sikker på at NFS-serveren kører og eksportere /nfsroot-folderen.
Tjek dette ved at bruge exportfs -v på serveren.
[ << ]
[ < ]
[ Hjem ]
[ > ]
[ >> ]
Indholdet i dette dokument er autoriseret under en Creative Commons -
Attribution / Share Alike licens.
|
|