Disclaimer :
This document is not valid and is not maintained anymore.
|
[ << ]
[ < ]
[ Hjem ]
[ > ]
[ >> ]
8. Opsætning af dit system
Indhold:
8.a. Informationer om filsystemet
Hvad er fstab?
Under Linux skal alle partitioner, som systemet benytter, være på listen i
/etc/fstab. Denne fil indeholder mount-punkterne til disse
partitioner (hvor de bliver set i filsystemets struktur), hvordan de skal
mountes og med hvilke specielle indstillinger (automatisk eller ej, om brugere
kan eller ikke kan mounte dem, osv.).
Oprettelse af /etc/fstab
/etc/fstab benytter en speciel syntaks. Hver linje består af seks
felter, adskilt af mellemrum eller tabulatorer (og gerne flere af begge). Hvert
felt har sin egen betydning:
-
Det første felt beskriver partitionen (stien til enhedsfilen)
-
Andet felt viser mount-punktet hvor partitionen skal mountes
-
Tredje felt viser hvilket filsystem partitionen benytter
-
Det fjerde felt viser mount-indstilliger, der bliver brugt af
mount, når den vil mounte en partition. Da hvert filsystem har sine
egne mount-indstillinger, opfordres du til at læse manpagen mount
(man mount) for at få et fuldt overblik. Flere mount-indstillinger
er adskilt med komma.
-
Femte felt er brugt af dump til bestemme om en partion har brug for at
blive dumpet eller ej. Du kan normalt lade dette være 0 (nul).
-
Sjette felt er brugt af fsck til at bestemme rækkefølgen for
kontrol af filsystemer, hvis systemet ikke er blevet lukket ordentlig
ned. Filsystemet med roden bør være 1, mens resten bør være 2
(eller 0 hvis en kontrol af filsystemet ikke er nødvendig).
Standard-filen /etc/fstab leveret af Gentoo er ikke en valid fstab-fil, så start nano (eller dit foretrukne redigeringsprogram) for at oprette din /etc/fstab:
Kode oversigt 1.1: Åbning af /etc/fstab |
# nano -w /etc/fstab
|
Lad os se på hvordan vi skal lave opsætningen for /boot
partitionen. Dette er kun et eksempel, så hvis din arkitektur ikke har brug for
en /boot partition (f.eks. PPC), så lad være med at kopiere det ordret.
I vores standardeksempel med x86 partitionering er /boot
partitionen /dev/hda1 med ext2 som filsystem. Den
bør kontrolleres ved boot, så vi skriver:
Kode oversigt 1.2: Eksempel på linjen med /boot i /etc/fstab |
/dev/hda1 /boot ext2 defaults 1 2
|
Nogle brugere ønsker ikke at deres /boot partition bliver automatisk mountet for at forbedre systemets sikkerhed. Disse personer bør udskifte defaults med noauto. Dette betyder at du selv skal mounte denne partition manuelt, hver gang du skal bruge den.
For at forbedre ydelsen vil de fleste brugere tilføje noatime
som en mount-indstilling, hvilket vil resultere i et hurtigere system, da
tilgangstider ikke bliver registreret (hvilket du normalt ikke har brug for):
Kode oversigt 1.3: En forbedret /boot linje i /etc/fstab |
/dev/hda1 /boot ext2 noauto,noatime 1 2
|
Hvis vi forsætter med dette, får vi de tre følgende linjer (for
/boot, / og swap-partitionen):
Kode oversigt 1.4: De tre linjer i /etc/fstab |
/dev/hda1 /boot ext2 defaults,noatime 1 2
/dev/hda2 none swap sw 0 0
/dev/hda3 / ext3 noatime 0 1
|
For at gøre det færdigt bør du tilføje en definition for /proc,
tmpfs (påkrævet) og for dit CD-ROM drev (og selvfølgelig også for andre
partitioner og drev, hvis du har det):
Kode oversigt 1.5: Et komplet eksempel på /etc/fstab |
/dev/hda1 /boot ext2 defaults,noatime 1 2
/dev/hda2 none swap sw 0 0
/dev/hda3 / ext3 noatime 0 1
none /proc proc defaults 0 0
none /dev/shm tmpfs nodev,nosuid,noexec 0 0
/dev/cdroms/cdrom0 /mnt/cdrom auto noauto,user 0 0
|
auto får mount til at gætte på filsystemet (anbefalet for
flytbare medier, da de kan være skabt med et enkelt ud af mange filsystemer) og
user gør det muligt, for andre brugere end root, at mounte CDen.
Brug nu eksemplet ovenfor til at oprette din /etc/fstab. Hvis du
er SPARC-bruger, bør du også tilføje den følgende linje til
/etc/fstab:
Kode oversigt 1.6: Tilføjelse af filsystemet openprom i /etc/fstab |
none /proc/openprom openpromfs defaults 0 0
|
Dobbelt-tjek din /etc/fstab, gem og afslut for at fortsætte.
8.b. Oplysninger om netværk
Værstnavn, domænenavn etc.
Et af de valg, man som bruger, skal gøre, er at bestemme et navn til sin PC.
Dette lader til at være ret let, men mange brugere har problemer med at
finde et passende navn til deres Linux PC. For at gøre det kort, så kan du
ændre ethvert navn du vælger, senere. For vores skyld kan du kalde dit system
tux og dit domæne homenetwork.
Vi bruger disse værdier i de næste eksempler. Først angiver vi værtsnavnet:
Kode oversigt 2.1: Angivelse af værtsnavn |
# nano -w /etc/conf.d/hostname
HOSTNAME="tux"
|
Herefter angiver vi domænenavn:
Kode oversigt 2.2: Angivelse af domænenavn |
# nano -w /etc/conf.d/domainname
DNSDOMAIN="hjemmenetvaerk"
|
Hvis du har et NIS-domæne (hvis du ikke ved hvad det er, har du ikke et), skal
du også angive det:
Kode oversigt 2.3: Angivelse af NIS-domænenavn |
# nano -w /etc/conf.d/domainname
NISDOMAIN="mit-nisdomaene"
|
Tilføj nu scriptet domainname til standard runlevel:
Kode oversigt 2.4: Tilføjelse af domainname til standard runlevel |
# rc-update add domainname default
|
Opsætning af dit netværk
Før du får den "Hallo, vi har været igennem det før"-følelse, skal du huske på at
den opsætning af netværket du lavede i starten af Gentoo installationen, kun
var for installationen. Nu skal du lave den permanente opsætning af dit netværk
til dit Gentoo system.
Al netværksinformation er samlet i /etc/conf.d/net. Den benytter
en meget ligefrem, men ikke særlig intuitiv, syntaks, hvis du ikke kender til
manuel netværksopsætning. Men frygt ikke, vi vil forklare det hele. Et fuldt
kommenteret eksempel, som dækker mange forskellige opsætninger, er tilgængeligt
i /etc/conf.d/net.example.
DHCP er brugt som standard, og kræver derfor ingen yderligere opsætning.
Hvis du skal opsætte din netværksforbindelse, enten fordi du skal bruge
specifikke DHCP-valgmuligheder eller fordu du ikke bruger DHCP overhovedet,
åben /etc/conf.d/net med dit favorit redigeringsprogram (nano er brugt
i dette eksempel):
Kode oversigt 2.5: Åbning af /etc/conf.d til redigering |
# nano -w /etc/conf.d/net
|
Du vil se følgende fil:
Kode oversigt 2.6: Standard /etc/conf.d/net |
# This blank configuration will automatically use DHCP for any net.*
# scripts in /etc/init.d. To create a more complete configuration,
# please review /etc/conf.d/net.example and save your configuration
# in /etc/conf.d/net (this file :]!).
|
For at indtaste din egen IP-adresse, netmaske og gateway, skal du indstille både
config_eth0 og routes_eth0:
Kode oversigt 2.7: Manuel indstilling af IP-informationer til eth0 |
config_eth0=( "192.168.0.2 netmask 255.255.255.0" )
routes_eth0=( "default gw 192.168.0.1" )
|
For at bruge DHCP og tilføje specifikke DHCP-valgmuligheder, definer config_eth0 og
dhcp_eth0:
Kode oversigt 2.8: Automatisk optagning af IP-adresse til eth0 |
config_eth0=( "dhcp" )
dhcp_eth0="nodns nontp nonis"
|
Læs venligst /etc/conf.d/net.example for en liste af alle
mulighederne.
Hvis du har forskellige netværksgrænseflader, gentag ovenstående trin til
config_eth1, config_eth2 osv.
Gem nu indstillingerne og afslut for at fortsætte.
Automatisk start af netværk ved opstart
For at aktivere dine netværkenheder ved opstarten, skal du tilføje dem til
standard runlevel. Hvis du har PCMCIA-enheder, bør du springe denne sektion
over, da PCMCIA-enheder er startet af scriptet PCMCIA init.
Kode oversigt 2.9: Tilføjelse af net.eth0 til standard runlevel |
# rc-update add net.eth0 default
|
Hvis du har flere netværksenheder, skal du oprette tilsvarende
net.eth1, net.eth2 etc. initscripts til dem. Du kan
bruge ln til det:
Kode oversigt 2.10: Oprettelse af ekstra initscripts |
# cd /etc/init.d
# ln -s net.eth0 net.eth1
# rc-update add net.eth1 default
|
Angivelse af netværksinformation
Du skal nu informere Linux om dit netværk. Dette er defineret i
/etc/hosts og hjælper med at oversætte værtsnavne til IP-adresser,
for værter der ikke er blevet oversat af din navneserver. Hvis f.eks. dit interne
netværk består af tre PC'er navngivet jenny (192.168.0.5),
benny (192.168.0.6) og tux (192.168.0.7 - dette system) skal du
åbne /etc/hosts og indsætte disse værdier:
Kode oversigt 2.11: Åbn /etc/hosts |
# nano -w /etc/hosts
|
Kode oversigt 2.12: Indsættelse af netværksinformation |
127.0.0.1 localhost
192.168.0.5 jenny.homenetwork jenny
192.168.0.6 benny.homenetwork benny
192.168.0.7 tux.homenetwork tux
|
Hvis dit system er det eneste (eller navneserveren klarer alle
navneoversættelser), er en enkelt linje nok. F.eks., hvis du vil kalde dit system tux:
Kode oversigt 2.13: /etc/hosts for enlige eller fuldt integrerede PC'er |
127.0.0.1 localhost tux
|
Gem og afslut din editor for at afslutte.
Hvis du ikke har PCMCIA, kan du nu fortsætte med
Systeminformation. PCMCIA-brugere bør læse det følgende emne om PCMCIA.
Valgfri: Få PCMCIA til at køre
Bemærk:
pcmcia-cs er kun tilgængelig til x86, amd64 og ppc platformene.
|
PCMCIA-brugere bør først installere pcmcia-cs-pakken. Dette er også for brugere, som arbejder med en 2.6-kerne (selvom de ikke bruger PCMCIA-driverne fra denne pakke). USE="-X" er nødvendigt for at sikre at xorg-x11 ikke bliver installeret på dette tidspunkt:
Kode oversigt 2.14: Installation af pcmcia-cs |
# USE="-X" emerge pcmcia-cs
|
Når pcmcia-cs er installeret, så tilføj pcmcia til
standard runlevel:
Kode oversigt 2.15: Tilføjelse af pcmcia til standard runlevel |
# rc-update add pcmcia default
|
8.c. Systeminformation
Root-kodeord
Først skal vi sætte root-kodeordet ved at taste:
Kode oversigt 3.1: At sætte root-kodeordet |
# passwd
|
Hvis du vil have at root kan logge ind via en seriel konsol, tilføj tts/0 til /etc/securetty:
Kode oversigt 3.2: Tilføjelse af tts/0 til /etc/securetty |
# echo "tts/0" >> /etc/securetty
|
Systeminformation
Gentoo bruger /etc/rc.conf til generel system opsætning. Åbn
/etc/rc.conf og nyd alle kommentarerne i filen :)
Kode oversigt 3.3: Åbning af /etc/rc.conf |
# nano -w /etc/rc.conf
|
Når du har er færdig med at opsætte /etc/rc.conf, gem og afslut.
Som du kan se, er denne fil kommenteret en del, for at hjælpe dig med opsætningen
af de nødvendige variabler. Du kan opsætte dit system til at bruge unicode og
definere dit standard-redigeringsprogram og din grafiske loginhåndtering (som f.eks. gdm eller kdm).
Gentoo bruger /etc/conf.d/keymaps for at håndtere tastaturopsætningen.
Rediger den til at opsætte dit tastatur.
Kode oversigt 3.4: Åbning af /etc/conf.d/keymaps |
# nano -w /etc/conf.d/keymaps
|
Vær særlig opmærksom på indstillingen af KEYMAP. Hvis du vælger et forkert KEYMAP,
vil du få mærkelige resultater, når du skriver på tastaturet.
Bemærk:
Brugere af USB-baserede SPARC systemer og SPARC kloner, kan have brug for at
vælge en i386 keymap (som f.eks. "us") i stedet for "sunkeymap". PPC bruger
x86-keymaps til de fleste systemer. Bruger, som ønsker at bruge ADB-keymaps ved opstart,
skal aktivere ADB-keycode indstillinger i deres kerne og skal sætte en mac/ppc-keymap i
/etc/conf.d/keymaps.
|
Når du er færdig med at opsætte /etc/conf.d/keymaps, gem og afslut.
Gentoo bruger /etc/conf.d/clock til at indstille klokken. Rediger den
så den passer til dine behov.
Kode oversigt 3.5: Åbning af /etc/conf.d/clock |
# nano -w /etc/conf.d/clock
|
Hvis din hardware-ur ikke bruger UTC, skal du tilføje CLOCK="local" i filen.
Ellers vil du notere tidsforskydelser. Yderligere, Windows forudsætter at dit hardware-ur
bruger lokal tid, så hvis du vil dualboote, bør du sætte denne variabel dertil, ellers
vil dit ur gå amok.
Når du er færdig med opsætningen af /etc/conf.d/clock, så gem og afslut.
Hvis du ikke installerer Gentoo på IBM PPC64 hardware, fortsæt med
Installation af nødvendige systemværktøjer.
Opsætning af konsollen
Bemærk:
Den følgende sektion er lavet til IBM PPC64 hardware-platformene.
|
Hvis du kører Gentoo i en IBM PPC64 hardware og bruger virtuel konsol, skal du afkommentere
den rigtige linie i /etc/inittab for at få den virtuelle konsol til at dukke op ved login-prompt.
Kode oversigt 3.6: Aktivering af hvc-understøttelse i /etc/inittab |
hvc0:12345:respawn:/sbin/agetty -L 9600 hvc0
hvsi:12345:respawn:/sbin/agetty -L 19200 hvsi0
|
Du bør også tage tiden til at kigge efter om alt er korrekt i /etc/securetty
Du kan nu fortsætte med Installation af nødvendige
systemværktøjer.
[ << ]
[ < ]
[ Hjem ]
[ > ]
[ >> ]
Indholdet i dette dokument er autoriseret under en Creative Commons -
Attribution / Share Alike licens.
|